Effekter ved brug af Turn All automatisk kipsystem
Tryksår er fortsat et
omkostningsfyldt problem
12-13% af de ældre borgere i kommunerne har tryksår (Mathiesen et al., 2013). Og forskning forudser, at udviklingen med stadigt kortere indlæggelser og flere multisyge og behandlingskrævende personer i eget hjem og på plejehjem kan få antallet af tryksår til at stige i kommunerne (Lindholm et al., 2018). Tryksår er derfor et væsentligt forebyggelsesområde for kommunerne at fokusere på.
De seneste undersøgelser har vist at 13-43% af patienter indlagt på hospitaler har tryksår, men der findes ingen nationale opgørelser over antallet af tryksår i Danmark (Dorsche og Fremmelevholm, 2010 samt Bermark et al.2009). Dog ved vi, at det hvert år koster 1,3 milliarder kroner at behandle tryksår (Mathiesen et al., 2013). Det understreger vigtigheden af at sætte ind med forebyggelse.
Tryksår forebygges ved at sikre trykaflastning hos de personer som er i risiko for at udvikle tryksår. Afhængigt af personens funktionsniveau vil man kunne opnå trykaflastning med mobilisering, stillingsskift og med lejring i seng i 30 graders sideleje ved manuelle vendinger.
Det er en faglig vurdering hvor ofte der er behov for vendinger, og det afhænger af personens funktionsniveau og risiko for at udvikle tryksår. Det kan være fra 20 minutter pr. døgn og helt op til 240 minutter pr. døgn. En lejring af en person i sideleje tager ca. 10 minutter og kræver typisk tilstedeværelse af to sundhedsprofessionelle.
Det er altså mellem 20 minutter og 4 timer som to sundhedsprofessionelle hver skal bruge på at foretage manuelle vendinger – hver dag, hos én person.
Ved at anvende Turn All automatisk kipsystem bliver der tid til andre vigtige opgaver for de sundhedsprofessionelle og knappe ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes på en mere optimal måde. Kipsystemet vender nemlig automatisk personen i risiko for at udvikle tryksår i sideleje på 30 grader skiftende mellem højre og venstre side.
Du kan lave din egen udregning, og se hvor mange timer du og dine kolleger vil få frigjort til andre opgaver ved at bruge et Turn All automatisk kipsystem hos personer i risiko for at udvikle tryksår som har behov for trykaflastning i seng.
Automatiske vendinger medvirker
til optimering af ressourcer
For at vise hvilken betydning anvendelse af Turn All har i praksis er der i det nedenstående udregnet effekter af at implementere i Turn All automatiske kipsystemer i stedet for at foretage manuelle vendinger.
Aalborg Kommune er brugt som eksempel. Kommunen havde, pr. 2021, 37.500 ældre over 66 år (Danmarks Statistik). I gennemsnit vil 12% af dem allerede have et tryksår, og mange flere er sandsynligvis i risiko for at udvikle tryksår hvis der ikke sættes ind med forebyggende tiltag (Mathiesen et al., 2013).
Et eksempel på en person i moderat risiko for at udvikle tryksår, og som vil kræve vendinger 20 minutter pr. døgn, kunne være en person som er halvsidig lammet efter en blodprop i hjernen og som bruger kørestol i dagtimerne.
Et eksempel på en person i høj eller ekstra høj risiko for at udvikle tryksår, og som optimalt vil kræve vendinger 240 minutter pr. døgn, kunne være en terminal person som er fuldt sengeliggende. Her vil kipsystemet naturligvis kunne anvendes både hvis personen er på hospitalet, på hospice, på plejehjem eller hvis personen ønsker at tilbringe den sidste tid i eget hjem.
Ved en person der har behov for hjælp til vending 240 minutter pr. døgn kræver det næsten et helt årsværk at foretage manuelle vendinger.
Lønomkostningerne, som fremgår af tabellerne, er udregnet ud fra gennemsnitsløn. pension og feriegodtgørelse som det er opgivet af FOA samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenheds opgørelse over sygefravær hos social- og sundhedspersonale i kommunerne.
Det er værd at bemærke at de reelle lønomkostninger sandsynligvis vil falde når Turn All implementeres, fordi færre tunge løft betyder færre sygedage. Social- og sundhedspersonale har i gennemsnit 15,7 dages sygefravær på et år.
Det vil samtidig, og endnu vigtigere, give et bedre fysisk arbejdsmiljø for de sundhedsprofessionelle. Mangel på tid til at udføre manuelle vendinger som foreskrevet kan nemlig medvirke til arbejdsbelastninger som fører til nedslidning og overbelastningsskader samt øget sygefravær (Januario et al., 2021).
| Baggrundsdata |
| Fokusgruppe er ældre over 66 år i Aalborg Kommune |
| 2 sundhedsprofessionelle bruger 20-240 min. pr. dag på manuelle vendinger ved ældre der har, eller er i risiko for at udvikle, tryksår |
| Én lejring tager to sundhedsprofessionelle 10 min. |
| Statistiske tal |
| Ældre > 66 år: 37.500 |
| Ældre der i gennemsnit har tryksår: 12% |
| Lønomkostninger for en Social- og Sundhedsassistent pr. time (inkl. ferie, pension og sygefravær) : 266,64,-* |
*FOA samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed
Effekt pr. dag
| Effekt pr. dag ved 20 min | Effekt pr. dag ved 20 min | Effekt pr. dag ved 240 min | Effekt pr. dag ved 240 min | |
|---|---|---|---|---|
| Effekt i tid (time) | Effekt i kr. | Effekt i tid (time) | Effekt i kr. | |
| Pr. ældre borger | 0.3 | 178 | 4 | 1,067 |
| 12% af de ældre borgere | 1500 | 801,000 | 18,000 | 4,801,500 |
| 20% af de ældre borgere | 2,500 | 1,335,000 | 30,000 | 8,002,500 |
Effekt pr. år
| Effekt pr. år ved 20 min | Effekt pr. år ved 20 min | Effekt pr. år ved 240 min | Effekt pr. år ved 240 min | |
|---|---|---|---|---|
| Effekt i tid (time) | Effekt i kr. | Effekt i tid (time) | Effekt i kr. | |
| Pr. ældre borger | 110,88 | 59,808 | 1,344 | 358,512 |
| 12% af de ældre borgere | 504,000 | 269,136,000 | 6,048,000 | 1,613,304,000 |
| 20% af de ældre borgere | 840,000 | 448,560,000 | 10,080,000 | 2,688,840,000 |
Årsværk
| Årsværk ved 20 min | Årsværk ved 240 min | |
|---|---|---|
| Pr. ældre borger | 0,1 | 0,9 |
| 12% af de ældre borgere | 654,80 | 3,925,30 |
| 20% af de ældre borgere | 1091,40 | 6,542,20 |
Referencer:
Bermark, S., Brostrup Jensen, L., Krejberg, E., Norden, A., Trangbæk, R., Palmberg, J., Ørskov, A., 2009. Seks prævalensundersøgelser for tryksår : øjebliksbilleder fra danske hospitaler. Sår 17, 203–210.
Danmarks Statistik, 2022. Befolkningspyramide for Aalborg Kommune. URL //extranet.dst.dk/websites/pyramide/pyramide.htm (accessed 5.18.22).
Dorsche, K.M., Fremmelevholm, A., 2010. Forekomst af decubitus på hospital. Ugeskrift for Læger. 172, 601–606.
Januario, L.B., Mathiassen, S.E., Stevens, M.L., Holtermann, A., Bergström, G., Rugulies, R., Karstad, K., Hallman, D.M., 2021. Are resident handlings in eldercare wards associated with musculoskeletal pain and sickness absence among the workers? A prospective study based on onsite observations. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 47, 609–618. https://doi.org/10.5271/sjweh.3979
Lindholm, C., Sommer, C., Fremmelevholm, A., 2018. De fleste tryksår kan forebygges. Fag & Forskning, Trialog 4, 22–35.
Mathiesen, A.S.M., Nørgaard, K., Andersen, M.F.B., Møller, K.M., Ehlers, L.H., 2013. Are labour-intensive efforts to prevent pressure ulcers costeffective? Journal of Medical Economics. 16, 1238–1245. https://doi.org/10.3111/13696998.2013.832256
