Artikel fra Magasinet Pleje marts 2021

Det sundhedsfaglige personale er essentielle bidragsydere i udviklingen af Levabos produkter. Fotos: Levabo.

Dansk tryksårsforebyggende producent
lytter til det sundhedsfaglige personale

Hos Levabo tager man meget bogstaveligt udgangspunkt i markedets behov. Levabo designer, udvikler og producerer nemlig de fleste af sine produkter på baggrund af henvendelser fra det sundhedsfaglige personale på plejecentre og hospitaler.

Af Charlotte Loznica

For 10 år siden stiftede Peter Egelund Levabo ud fra et ønske om at gøre en forskel for den mest udsatte patientgruppe, som lider af tryksår eller er i risikogruppen for at få det. Det gør virksomheden ved at lytte til de udfordringer, sårsygeplejerskerne har, og udvikle innovative, forebyggende produkter i tæt samarbejde med brugerne. Det sker ofte på baggrund af direkte henvendelser fra personalet på plejecentre og hospitaler.
”Vi bliver tit spurgt, om vi vil være med i udviklingen af nye produkter. Det sker bl.a. fordi vi er dygtige til at udvikle gode produkter til en god pris,

Turn All in Bed
Turn All vender automatisk patienten
i et 30 graders sideleje

men også fordi, vi har et setup, der gør, at vi kan levere en prototype meget hurtigt, og få den afprøvet og modificeret indenfor meget kort tid. Det er sådan de fleste af vores produkter bliver til, og det er meget unikt,” forklarer Peter Egelund, CEO hos Levabo.

Hælløfteren var ét af de produkter, vi blev bedt om at udvikle. I feedbacken fra brugere og fagpersonale fremhæver de ofte tilfredsheden med, hvor meget vi lytter til dem og deres behov i udviklingen af vores produkter.

Peter Egelund, CEO hos Levabo

Producerer til markedet

Hælløfteren ’Heel Up’ er én af Levabos kerneprodukter. Serien udsprang af en forespørgsel fra et hospital, der lavede analyser af hælløftere. ’Heel Up’ giver optimal lejring af foden og er varme- og fugtafledende, og skåner derved den ofte tynde og porøse hud på patienten. Den vejer tæt på ingenting og er meget brugervenlig. Produktet er allerede implementeret i 25 lande og Levabo har en klar forventning om snart at være repræsenteret i yderligere 25 lande.
”Hælløfteren var ét af de produkter, vi blev bedt om at udvikle. I feedbacken fra brugere og fagpersonale fremhæver de ofte tilfredsheden med, hvor meget vi lytter til dem og deres behov i udviklingen af vores produkter,” siger Peter Egelund.
Et andet produkt der er udviklet med udgangspunkt i brugerens og personalets behov er Levabos patenterede ’Turn All’ system, som automatisk vender sengeliggende patienter.

’Turn All’ systemet imødekommer de seneste retningslinjer fra EPUAP* og vender patienten i et 30 graders sideleje.
”Systemet vender patienten meget forsigtigt og forebygger derved tryksår og undgår at afbryde søvnen, som er ekstra vigtig, når kroppen skal hele. Samtidig frigøres ressourcer, da plejepersonalet ikke skal vende patienterne manuelt gennem en hel nat,” forklarer Peter Egelund.

Fortsætter udviklingen

Levabo ønsker at fortsætte udviklingen af nye produkter til tryksårsområdet. Samtidig håber Virksomheden at se et skift i plejesektorens fokus fra behandling til forebyggelse.
”Der bliver ikke sat penge nok af til forebyggelse af tryk-sår. Det er på en måde en skjult omkostning, man først forholder sig til, når skaden er sket. Hvis man satte flere penge af til forebyggelse, ville man kunne spare patienterne for store smerter, spare rigtig mange penge og frigøre ressourcer på den lange bane. Vi fort-
sætter med at lytte til markedet, fagpersonalet og patienterne og udvikle de produkter, der er behov for,” slutter Peter Egelund.

Heel Up FIX Medium
Heel Up giver optimal lejring af foden.

Levabo

  • Levabo er et familieforetagende med adresse i Skanderborg og datterselskab i Kina
  • Virksomheden har 5 ansatte og en mindre produktion på adressen i Skanderborg
  • Levabo har vundet anerkendelse på den tyske Altenpflege- messe
    *EPUAP – European Pressure Ulcer Advisory Panel