Spørgsmål og svar
Turn All systemet og kontrolboksen kan rengøres med et passende desinfektionsmiddel eller med alkohol/propylalkohol på papir eller klud.
Hvis der er behov for yderligere rengøring af Turn All systemet skal betrækket lynes af det indvendige kipsystem.
Betrækket kan rengøres i autoklave ved max. 121 C eller i vaskemaskine ved max. 90 C. Betrækket kan tørretumbles ved lav varme.
Det indvendige kipsystem kan rengøres med varmt vand og sæbe eller desinficeres med en passende 1% klorbaseret opløsning.
Turn All kipsystemet placeres under madrassen.
Guide til at montere Turn All i seng:
- Den eksisterende madras fjernes fra sengen
- Pumpen monteres på sengens endegavl og ledningen kommes i pumpe og stikkontakt
- Kipsystemet placeres på sengebunden og sættes fast med de tre stropper. Stropperne i hoved- og fodende bør spændes omkring sengebundens ender og være fri af hjulet der kører når sengen eleveres.
- Luftslangen kommes i pumpen, og det sikres at CPR funktionen er lukket
- Madrassen placeres ovenpå kipsystemet
- Systemet er nu installeret og klar til brug
- Systemet tændes på tænd/sluk knappen på pumpen
- Med +/- knapperne vælger du det antal timer kipsystemet skal køre
- Intervallet for vendinger indstilles til 30, 60 eller 90 minutter på de tilsvarende knapper
- Når tænd/sluk knappen lyser og knappen for det valgte tidsinvertal lyser, så er systemet i gang
- Ved behov for hurtigt at gøre sengen flad skal du slukke systemet og trække i den røde CPR strimmel, som hurtigt vil tømme kipsystemet for luft.
Ved at trække i CPR strimlen åbner du for den luftslange som tilfører luft til kipsystemet.
Ved korrekt brug giver Levabo garanti og service på 24 måneder fra fakturadato. I løbet af denne periode vil defekte dele, på grund af produktionsfejl, repareres eller udskiftes uden beregning.
Du skal blot kontakte Levabo, hvis der opstår fejl på et Turn All system inden for denne periode.
Levabo påtager sig intet ansvar for skader på grund af:
- Ikke at følge betjeningsvejledningen
- Brug, som ikke er i overensstemmelse med instruktionerne
- Uautoriserede ændringer
- Tekniske ændringer
- Brug af uautoriserede reservedele.
Garantien er baseret på juridiske bestemmelser og direktiver.
Filteret er hurtigt og enkelt at skifte selv. Det er ikke nødvendigt at tilkalde en tekniker.
Bag på pumpen sidder et dæksel.
Åbn dækslet
På indersiden af dækslet sidder filteret.
Tag det gamle filter ud og placer det nye filter i dækslet.
Luk dækslet.
Det gamle filter smides i restaffald.
Som udgangspunkt fungerer Turn All sammen med både vendelagen og de fleste madrastyper - herunder vekseltrykmadrasser. Men der er altid behov for en individuel vurdering. Derfor anbefaler vi, at du enten kontakter os eller den der er ansvarlig for hjælpemidler på din arbejdsplads.
På Turn All systemets display kan du vælge om intervallet skal være 30, 60 eller 90 minutter. Det vil sige at Turn All kipper brugeren i et sideleje på 30 grader i 30, 60 eller 90 minutter før det langsomt skifter til modsatte side.
Hvis brugeren har et tryksår anbefales det at starte på 30 minutter. Der bør løbende vurderes tryksårsrisiko. Hvis tryksårsrisikoen efter opheling er mindre kan man overveje at sætte intervallet op, hvis det er et ønske fra brugeren.
Hvis brugeren ikke har tryksår anbefales det at starte på 60 minutter, afprøve det og derefter, hvis muligt, evaluere med brugeren hvordan det føles.
Det er selvfølgelig vigtigt, at der foretages løbende vurdering af brugerens tryksårsrisiko. I sidste ende er det en samlet faglig vurdering der bør afgøre hvilket interval der vælges.
Det afhænger af brugerens funktionsniveau og tryksårsrisiko om der er behov for yderligere lejring.
Det er en god idé at anvende en let elevering af hovedgærde og et knæk under knæene, for at sikre at brugeren ligger godt.
Personer i risiko for at udvikle tryksår på hæle kan med fordel anvende en passende størrelse hæleløfter eller en af de mange lejringspuder som placeres under begge underben så hælene er fri af madrassen.
Personer med tendens til hævede hænder og arme kan med fordel anvende All Up Multi Wedge lejringspuden som er en multifunktionel skråpude.
Personer med krum ryg og/eller eksponeret rygsøjle kan med fordel anvende en letoppustet Seat All Flexi pude, idet puden er åben på midten og derfor vil aflaste rygsøjlen.
Personer som har en fornemmelse af at de ligger tæt på sengekanten og sengehesten kan med fordel anvende en All Up Multi Small lejringspude til at lejre armene eller til at placere mellem arme og sengehest.
Turn All® standard automatisk kipsystem = 225 kg
Turn All® bariatrisk automatisk kipsystem = 400 kg
Leva Flex Twin® skummadras med 2 skumkerner = 150 kg (sammen med Turn All = 225 kg)
Leva Flex Basis® skummadras med 1 skumkerne = 150 kg (sammen med Turn All 225 kg)
Leva Flex Kids® skummadras med 1 skumkerne = 150 kg (sammen med Turn All 225 kg)
Seat All Seat siddepude = 150 kg
Seat All Small siddepude = 150 kg
Seat All Large siddepude = 150 kg
Seat All Max siddepude = 250 kg
Seat All Tailbone siddepude = 150 kg
Seat All Bath siddepude = 150 kg
Seat All Flexi siddepude = 150 kg
Seat All Donut siddepude = 150 kg
Seat All Donut Small siddepude = 150 kg
Seat All Back & Seat siddepude = 150 kg
Seat All Twin siddepude = 150 kg
All Up Multi Max lejringspude = 150 kg
All Up Kidney lejringspude = 150 kg
De puder der har et omsluttende 'stop op' papirbånd pumpes op indtil det brister.
De puder der ikke har et omsluttende 'stop op' papirbånd pumpes ca. to tredjedele eller tre fjerdedele op. Puden skal stadig virke blød og eftergivende.
Efter oppustning kontrolleres det at brugeren er løftet ca. 1½ fingerbredde over underlaget. Pump mere luft i hvis brugeren ikke er aflastet nok. Hvis du vurderer at puden er pumpet for hårdt kan du bruge den medfølgende adapter til at lukke luft ud af puden.
Alle puder kan pumpes op igen, hvis de taber luft.
Turn All systemet samt Leva Flex madrasserne består af flere komponenter som ikke er mulige at skille fra hinanden. Derfor bør produkterne, ved slutningen af deres brugstid, bortskaffes som restaffald.
Turn All systemets pumpe bør så vidt muligt sorteres som mellemstort elektronikaffald.
Levabos puder består primært af PE (polyethylen). Dette anses som en af de mest miljøvenlige plasttyper, fordi det bliver til CO2 (kuldioxid) og H2O (vand) når det brænder.
Pudens ydre beklædning af non woven filt består af viscose fibre som anvendes bredt i sundhedssektoren indenfor plastre, forbindinger og sårplejeprodukter.
Fordi polyethylen og viskosen ikke kan skilles ad, er det nødvendigt at bortskaffe puderne som restaffald.
Levabos puder leveres i rene forseglede poser. Poserne bør bortskaffes som restaffald.
Hvis produkterne vurderes ikke at kunne rengøres og der ved kontakt er risiko for smitteoverførsel bør det bortskaffes som klinisk risikoaffald.
Bortskaffelse skal altid ske i henhold til lokale retningslinjer for affaldshåndtering.
Ovenstående er udarbejdet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens sorteringsvejledning om Strømlinet affaldssortering (mst.dk). Ved tvivlsspørgsmål kan du kan spørge din kommune eller arbejdsplads om yderligere oplysninger.