Viden om forebyggelse af tryksår

Forebyggelse af tryksår

På denne side får du en overskuelig sammenfatning af den bedst tilgængelige viden om tryksår og forebyggelse af tryksår

Hvis du har lyst til at læse mere
fremgår referencerne nederst på siden.

Hvad er tryksår

Tryksår er et resultat af vedvarende tryk eller forskydning (shear) af huden og underliggende væv – typisk steder på kroppen hvor knoglerne ligger tæt på huden, og hvor der kun er lidt fedt.

Tryk opstår når en persons vægt trykkes ned mod underlaget. Uanset om personen ligger, sidder eller står så overføres trykket til personens underliggende væv, og vævet presses sammen mellem underlag og knogle. Muskelvæv tåler ikke ligeså meget tryk som huden. Derfor vil skaden opstå tæt ved knoglen og ofte først kunne ses på huden 1-2 uger efter det har været udsat for tryk.

Ved shear (forskydning) sker der et vrid som skader væv og blodkar. Det gør at der skal et mindre tryk til for at nedsætte blodtilførslen til det skadede område. Derfor vil der hurtigere ske trykskade på væv der udsættes for shear.

Tryk opstår ved manglende stillingsændring eller udefrakommende tryk fra for eksempel medicinsk udstyr som ilt og katetre.

Shear opstår når kroppen bevæges uden at være løftet fri af underlaget. Det kan fx ske når en person sidder med hævet hovedgærde og glider ned i sengen.

Tryk reduceres når det fordeles over et større areal. Det kan opnås med gode skummadrasser, hyppigt stillingsskift samt puder og madrasser med stationær luft. Det tilbyder Levabo, og vores sortiment af trykaflastende produkter kan hjælpe dig med at forebygge og behandle tryksår effektivt og skånsomt.

De mest trykudsatte steder på kroppen

Os sacrum er det mest typiske sted, efterfulgt af sædebensknuderne og hælene.

Overvægtige personer får ofte tryksår på hælene pga. benenes øgede vægt.

Undervægtige personer får ofte tryksår på os sacrum pga. manglende subkutan fedtpolstring.

Tryksår kan typisk også opstå på overekstremiteter ved albuer og skuldre; på ryggen ved rygsøjle og skulderblade; ved hoftebenskammen, halebenet, på ballerne; på underekstremiteter ved knæ, knæhaser, læg og ankler; på tæer; på baghovedet, ører og næse.

30 graders sideleje

Nogle af de vigtigste elementer i forebyggelsen af tryksår er at der anvendes et korrekt underlag under personen i risiko for at udvikle tryksår; at der foretages hyppigt stillingsskifte og/eller vendinger i seng. Det er fortsat vigtigt når et tryksår er opstået og skal behandles.

Et sideleje, som det Turn All leverer, på 30 grader skiftende mellem højre og venstre side, nedsætter det ydre tryk mærkbart i forhold til hvis en person ligger i rygeleje eller er placeret direkte i sideleje i sengen.

Et randomiseret kontrolleret studie af Moore m.fl. viser at et 30 graders lateralt kip som placerer brugeren i sideleje med sideskift hver tredje time sammenlignet med et 90 graders lateralt kip som placerer brugeren i sideleje med sideskift hver sjette time gav en betydelig reduceret forekomst af tryksår på mere end 70% på 28 dage.

Hældningsvinkel i sideleje er altså en relevant risikofaktor for udvikling af tryksår. Et 30 graders lateralt kip er fordelagtigt sammenlignet med rygleje eller et 90 graders lateralt kip. Med et 30 graders kip undgås direkte støttefladetryk for de fleste knoglefremspring.

Tryksår hos børn

Der findes ingen danske opgørelser over omfanget af tryksår hos børn, men internationale undersøgelser indikerer at op til 75% af indlagte børn har tryksår.

Langt de fleste trykskader hos børn sker i forbindelse med brug af medicinsk udstyr som fikseres på børnene som led i behandling eller understøttelse af livsfunktioner. Det kan for eksempel være perifert venekateter, ventilationsudstyr og gips. Men også lejringsbetingede trykskader på hoved, hæle og ører forekommer hyppigt.

Lejringsskader sker typisk i forbindelse med kirurgiske indgreb eller lejring i samme stilling i længere tid kombineret med en sygdomstilstand, som medfører øget risiko for at udvikle trykskader. Det kan for eksempel være kompromitteret kredsløb eller høj feber.

Risikofaktorer for trykskader hos børn er;

Immobilitet
Præmaturitet
Nedsat perception (for eksempel grundet bevidsthedssvækkelse, medicinering og lammelse)
Kritisk sygdom
Brug af medicinsk udstyr

Hvem er i risiko for at udvikle tryksår

Overvægtige
Undervægtige
Akut og kritisk syge
Ældre
Sengeliggende
Personer med rygmarvsskade
Personer med diabetes
Palliative personer
Børn (især pga. medicinsk udstyr)
Personer med nedsat funktionsniveau

De fire kategorier af tryksår

Retningslinjer for stillingsskifte

Den nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse af tryksår anbefaler følgende væsentlige indsatser i forbindelse med stillingsskifte og lejring:

Hyppighed af stillingsskifte vurderes ud fra observation af hudens tilstand; patientens/borgerens ernæringstilstand; om patienten/borgeren har dårlig cirkulation; om patienten/borgeren har nedsat følesans; patientens/borgerens evne til selv at udføre stillingsskifte samt type af madras. Jo flere risikofaktorer, jo hyppigere er der behov for stillingsskifte.

Hyppigheden af stillingsskifte kan ændres hvis der observeres ændringer i huden – hvis der observeres tryk øges frekvensen, og omvendt hvis tryk ikke længere observeres kan frekvensen for stillingsskifte eventuelt nedsættes.

Anvend 30 graders sideleje.

Lejring med størst mulig vægtbæringsflade, hvor lejringsmaterialet understøtter hele kropsfladen, for stabilitet og neutralt lejringsmønster.

Stillingsskifte kan foregå med hyppig mikromobilisering

Inddragelse af patienten/borgeren i risiko og formidling af viden om forebyggelse til denne, bør ske så tidligt som muligt og i alle faser af et forebyggelsesforløb og ved udarbejdelse af en lejringsplan.

Faktorer, som forstyrrelse af søvn, smerter, patientens/borgerens præferencer, og det overordnede behandlingsmål, er af væsentlig betydning ved valg af lejringsmetode og valg af frekvens for stillingsskift.